Militær opbygning og forsvarssamarbejde i Norden: Konsekvenser for Danmark

Militær opbygning og forsvarssamarbejde i Norden

Ruslands angrebskrig i Ukraine samt Finlands og Sveriges medlemskab af NATO har ændret rammerne for militær opbygning og forsvarssamarbejde i Norden. De nordiske landes forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger de seneste år åbner et historisk mulighedsrum for tættere forsvarssamarbejde i Norden. Siden 2023 er der både i Danmark, Norge, Sverige og Finland indgået nye, langsigtede forsvarsaftaler, som sætter retningen for landenes forsvarspolitik. På denne baggrund tegner CMS-rapporten Militær opbygning og forsvarssamarbejde i Norden konturerne af fremtiden for nordisk forsvarssamarbejde. Rapporten er forfattet af Alexander Høgsberg Tetzlaff og er udgivet i samarbejde med Djøf Forlag.

Konvergerende og divergerende tendenser i nordisk forsvarssamarbejde

Rapporten redegør for en række centrale tendenser i den militære opbygning og udviklingen af forsvarssamarbejdet i Norden. For det første er der et markant sammenfald i de nordiske landes forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger, herunder samtidige og store stigninger i forsvarsbudgetterne, hvilket skaber nye muligheder for planlægning og koordination på tværs af regionen. Dette forstærkes af den nordiske NATO-udvidelse samt en ensartet trusselsopfattelse af Rusland.

For det andet viser rapporten, at konvergensen giver mulighed for at tænke forsvaret af Norden mere samlet, hvor Arktis, Nordatlanten, Østersøen og den finske grænse til Rusland i stigende grad kan anskues som ét sammenhængende strategisk og operativt rum. Det skaber bedre betingelser for fælles opgaveløsning, øget interoperabilitet og mere effektiv udnyttelse af militære kapaciteter.

For det tredje identificerer rapporten en række divergerende tendenser, som kan begrænse dybden af samarbejdet. Forskelle i militærgeografi, forsvarsindustrielle interesser og nationale prioriteringer betyder, at tæt integration – særligt på det strategiske niveau – fortsat vil være politisk og institutionelt udfordrende.

Samlet set vejer de konvergerende tendenser i den nuværende sikkerhedspolitiske situation dog tungere end de divergerende tendenser.

Anbefalinger

Selv om det nordiske forsvarssamarbejde rummer et historisk stort potentiale, kan det ikke erstatte behovet for støtte fra større NATO-allierede, herunder USA. Samarbejdet bør derfor ses som et supplement, der kan styrke Nordens samlede forsvar og afskrækkelsesevne, men ikke som et selvstændigt alternativ til NATO’s kollektive forsvar.

For Danmark er det afgørende på den ene side at udnytte de nye muligheder for tættere samarbejde i Norden og på den anden side at være opmærksom på egne strukturelle begrænsninger, herunder lav redundans og betydelige genopbygningsbehov. Rapporten fremhæver derfor vigtigheden af at målrette danske bidrag, hvor de skaber størst fælles værdi, samt at styrke koordination, videndeling og forsvarsdiplomati i Norden.

Rapporten formulerer en række anbefalinger med henblik på at sætte Danmark i stand til strategisk at navigere i et nordisk forsvarssamarbejde under hastig forandring.

Download CMS-rapporten: Militær opbygning og forsvarssamarbejde i Norden her.

Download det tilhørende CMS-memo.

Emner