Informationspåvirkning som demokratisk udfordring: Desinformation, Danmark og tre præmisser for det liberale demokrati

Informationspåvirkning er et strategisk redskab i hastig fremvækst. Særligt efter Ruslands påvirkningskampagne af det amerikanske præsidentvalg i 2016 er informationspåvirkning kommet på dagsordenen. Selvom dette redskab ikke i sig selv er nyt, giver den digitale tidsalder mere omfattende muligheder for at sprede vildledende information end nogensinde før. Autokratiske regimer har derfor i højere grad end tidligere mulighed for at forfølge udenrigspolitiske mål gennem informationspåvirkningskampagner og disse regimer forfiner løbende deres påvirkningsoperationer. Denne CMS-rapport giver et indblik i informationspåvirkningens egenskaber og de særlige udfordringer, der knytter sig til liberale demokratier som Danmark, samt giver anbefalinger til, hvilke tiltag Danmark kan iværksætte for at imødegå truslen.

Demokratier er særligt udsatte

Truslen for informationspåvirkning er nærværende, og vil være særligt skærpet i forbindelse med valghandlinger. Dette understreges af den daværende VLAK-regerings valghandlingsplan fra 2018, som søgte at ruste Danmark mod fremmede magters påvirkning under det forestående folketingsvalg. Liberale demokratier er sårbare, da de skal balancere hensynet til at bekæmpe og forhindre informationspåvirkning med beskyttelse af de demokratiske værdier, som staten søger at beskytte mod påvirkning.

Tre præmisser for det liberale demokrati

Rapporten identificerer tre præmisser for liberale demokratier, som udfordres af informationspåvirkningskampagner. Den første er den demokratiske funktion, altså at den offentlige debat føres på baggrund af pålidelige og retvisende informationer. Den anden er den demokratiske selvbestemmelse, det vil sige at konkurrencen om vælgernes opbakning er fri og fair og uden udefrakommende påvirkning. Den tredje er den demokratiske inklusion som er den ytrings- og opinionsfrihed, som giver alle borgere mulighed for at deltage i den offentlige debat. Danmark og andre liberale demokratier må derfor finde på beskyttelsesforanstaltninger, som på den ene side beskytter den første og anden præmis, uden at tiltagene griber ind i den tredje.