20. december 2024
Europa og Indo-Pacific
Det internationale geopolitiske tyngdepunkt rykker i disse år mod Indo-Pacific. Regionen, der strækker sig fra den østlige del af Stillehavet til den vestlige del af Det Indiske Ocean, vil fremover være hjemsted for stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina og fungere som et stadigt vigtigere nervecenter i international økonomi og handel. CMS-rapporten 'Europa og Indo-Pacific – Kinas opstigning og europæiske dilemmaer i det nye internationale epicenter” undersøger, hvad denne udvikling betyder for Europa, og hvilke nye udfordringer og muligheder udviklingen medfører for europæiske landes udenrigs- og sikkerhedspolitik. Rapporten er forfattet af videnskabelig assistent, ph.d. Henrik Lauritsen og er udgivet i samarbejde med Djøf Forlag.
Tre strategiske trends og tre europæiske landes tilgange
Rapporten analyserer, hvordan Storbritannien, Tyskland og Frankrig forholder sig til tre centrale strategiske trends i Indo-Pacific: 1) Den øgede konkurrence imellem forskellige visioner for regional og international orden, 2) Det skærpede konfliktpotentiale i Kinas maritime nærområde, og 3) Indo-Pacific som det primære vækstcenter i international økonomi, og det øgede fokus på de-risking i forhold til Kina. På den baggrund argumenterer rapporten for, at der på trods af en fælles bekymring over Kinas voksende magt og indflydelse, er vigtige forskelle i måden, hvorpå de store europæiske lande prioriterer og forsøger at positionere sig i Indo-Pacific. Mens Storbritannien lægger sig i forlængelse af USA og indtager en aktiv rolle med hensyn til at opretholde en amerikansk orden i Indo-Pacific, foretrækker både Tyskland og Frankrig – om end med gradsforskelle – en mere uafhængig europæisk position, en større vægt på multilateralisme og en mindre antagonistisk kurs over for Kina.
Anbefalinger
De store europæiske landes forskellige tilgange til Indo-Pacific er en grundlæggende udfordring for Danmark, som i sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik står overfor at skulle lave afvejninger mellem hensynet til europæiske og transatlantiske kerneallierede i Indo-Pacific. Rapporten opstiller afslutningsvis en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan ruste sig bedre til at agere under de nye forudsætninger, som opstår i takt med det stigende internationale fokus på Indo-Pacific.