Dansk offensiv cybermagt mellem angreb, spionage og forsvar: En komparativ analyse på tværs af Europa

Cybertrusselbilledet for Danmark har ændret sig som følge af nye geopolitiske spændinger og en intensiveret anvendelse af cybermidler, der falder under tærsklen for krig. Rapporten understøtter og kvalificerer debatten om anvendelse af dansk cybermagt til at imødegå disse skadelige cyberoperationer.

På baggrund af en sammenlignende analyse af, hvordan Frankrig, Holland og Norge har forholdt sig til udvikling og anvendelse af offensive cybermidler, kommer rapporten med en række anbefalinger til mulige danske initiativer på området. Anbefalingerne er rettet mod såvel folketingsmedlemmer som statslige myndigheder

Offensive cybermidler i Holland, Norge og Frankrig

De hollandske, norske og franske beslutninger om at udvikle offensiv militær cyberkapacitet ligger ca. ti år tilbage i tiden. Udviklingen af offensive cybermidler er i alle tre lande blevet set som en tidssvarende beslutning om at investere i nødvendig militær kapacitet, der primært har haft som formål at understøtte andre militære operationer i en krigssituation. Der er imidlertid forskel på, hvordan landene offentligt kommunikerer og signalerer om besiddelse og anvendelse af offensive cybermidler.

På baggrund af rapportens analyse er det muligt at udlede tre forskellige tilgange til, hvordan anvendelsen af offensive cybermidler er organiseret. Fra en skarp fransk opdelingsmodel over en hollandsk samarbejdsmodel til en norsk enhedsmodel.

Overordnet anbefaling: Forsvarets Efterretningstjeneste bør kunne levere begrænsede cybereffekter

I dag danner en skarp adskillelse mellem angreb, spionage og forsvar udgangspunktet for anvendelsen af Danmarks militære cyberenhed. Rapporten anbefalinger, at Danmark bør løsne op for adskillelsen, således at Forsvarets Efterretningstjeneste  bliver i stand til at levere begrænsede cybereffekter til brug for forsvar mod skadelig aktivitet, der foregår under tærsklen for krig.

En sådan ændring vil være med at danne grundlag for den fremtidige indretning af Danmarks cyberforsvar. Desuden vil det styrke Danmarks mulighed for at handle strategisk i forbindelse med cyberkonflikter, der falder under tærsklen for krig. Derudover kan det være med til at understøtte den politiske forankring af og demokratiske debat om anvendelsen af Danmarks CNO-kapacitet. Skal Danmark have en mere aktiv efterretningstjeneste, er det absolut nødvendigt, at den politiske og militære beslutningskompetence og ansvarsplacering er klarlagt og transparent.