28. april 2020

Aktiv afventning: Nordiske perspektiver på europæisk forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde

I 2016 lancerede EU sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Strategien skabte et nyt momentum i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik. Samtidig er den sikkerhedspolitiske situation i Europa forværret. Forandringerne giver de nordiske lande nye problemer, men skaber også nye muligheder. Denne rapport undersøger, hvordan Norge, Finland, Sverige og Danmark har reageret på den europæiske udvikling og de forandrede strategiske balancer, som følger deraf. Afslutningsvis præsenterer rapporten en række anbefalinger rettet mod danske beslutningstagere. Anbefalingerne fokuserer på, hvordan Danmark kan arbejde for at styrke Norden i Europa, og hvordan forsvarsforbeholdets begrænsninger kan reduceres.

Aktiv afventning som strategi

Rapportens analyse viser, at de fire nordiske lande, på trods af deres forskelligheder, har reageret ensartet. De nordiske lande afventer situationen og er tilbageholdende med at træffe afgørende nye valg. Rapporten karakteriserer denne strategi som ’aktiv afventning’. Selv om aktiv afventning kan være en fornuftig tilgang under de nuværende omstændigheder, gør de forandrede strategiske balancer det risikofyldt at være for afventende i sin sikkerhedspolitik. De risici knytter sig for Norge, Finland, Sverige og Danmark til 1) den nationale europapolitik, 2) landenes transatlantiske forhold, 3) landenes relationer til europæiske stormagter, 4) balanceringen mellem bi- og multilateralt samarbejde samt 5) national forsvarsindustripolitik.

Danmarks position i lyset af forsvarsforbeholdet

For Danmark betyder udviklingen, at forsvarsforbeholdet bliver vanskeligere at forvalte. Den politiske håndtering og forvaltning af forbeholdet bør derfor analyseres yderligere særligt med henblik på at undersøge, hvordan Danmark kompenserer for forbeholdet, og hvad Danmark ikke involveres i som følge af forbeholdet.