Nye prioriteter i amerikansk udenrigspolitik
Krigen i Syrien og præsident Barack Obamas problemer med at finde et samlet amerikansk svar på denne konflikt har afsløret, at det er vigtigt at kunne forstå de forskellige grupperinger i Kongressen, og at der er store bevægelser i disse grupper. Et årti med krig mod terror, finanskrise og global økonomisk lavkonjunktur har sat sine tydelige spor i den amerikanske debat om landets udenrigspolitik. Debatten er både akademisk og politisk og tydelig i de institutioner, der forvalter amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. USA står ved en skillevej og er på vej til at udbygge sit netværk af alliancer, baser og ambassader i Stillehavet. Diskussionen handler om, hvorvidt landet har brug for en ny strategisk ramme for sin udenrigs- og sikkerhedspolitik. Denne strategiske ramme kaldes også for The Grand Strategy.
Et amerikansk præsidentvalg giver ofte en særlig mulighed for at vurdere udenrigspolitiske grupperinger hos demokraterne og republikanerne.[i] Denne rapport søger at belyse tre forhold i denne sammenhæng:
- Debatten om en ny amerikansk Grand Strategy.
- Baggrunden for USA’s sikkerhedspolitik i dag og en ramme for forståelsen af den.
- De væsentligste udenrigs- og sikkerhedspolitiske grupperinger hos demokraterne og republikanerne.
Disse forhold søges afsluttende belyst med udgangspunkt i danske udenrigsinteresser og sikkerhedspolitiske interesser. Rapporten er baseret på den politiske og akademiske debat om disse emner i medier og videnskabelige tidsskrifter. Desuden danner enkelte interviews grundlag for analysen.
