Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2023 – Krig i Europa

Er Danmark mere eller mindre sikker i dag end for fem år siden? Hvordan bør Vesten reagere på truslen fra Rusland ovenpå invasionen af Ukraine? Hvad vil en kommende NATO-udvidelse betyde for dansk og nordisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, og hvilke prioriteringer bør politikerne foretage i det kommende forsvarsforlig?

Disse samt en række andre spørgsmål stiller Center for Militære Studier (CMS) i sit årlige sikkerhedspolitiske barometer. Barometeret måler udviklinger i dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ved at lade de personer, som former, forstår og formidler dette område, vurdere betydningen af tidens centrale temaer og tendenser i og omkring Danmark. Barometeret bygger videre på de seneste års undersøgelser, men inddrager også aktuelle og forestående begivenheder, der udgør og driver samtalen om dansk udenrigs, sikkerheds- og forsvarspolitik i dag.

2023-udgaven af barometeret er udarbejdet på grundlag af en online spørgeskemaundersøgelse foretaget af CMS i perioden fra den 22. februar til og med den 9. marts 2023. Siden sidste måling er der udbrudt krig i Europa ovenpå Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Dette års survey giver derfor på den ene side et indblik i længerevarende udviklinger og mønstre i og omkring Danmark, som foreløbigt er kulmineret med Ukrainekrigen. På den anden side fungerer surveyet også som en trykmåling med et sjældent indblik i eksperternes holdning før og efter invasionen af Ukraine.

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt personer udvalgt på baggrund af deres viden, indsigt og erfaring inden for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. De adspurgte inkluderer politikere, embedsmænd, officerer, journalister, forskere, meningsdannere, erhvervslivet mfl.

Rapportens konklusioner
Hvis man dykker ned i rapportens resultater, er der er ingen tvivl om, at en voksende usikkerhed knytter sig til Rusland og krigen. Undersøgelsen viser bl.a., at 81 pct. af ekspertpanelet i 2023 mener, at Danmark er mindre sikker end for fem år siden. I 2019 lå tallet på kun 50 pct. Samtidig er forventningerne til fremtiden dystre, viser undersøgelsen.

Krigens betydning ses også i spørgsmålet om, hvordan truslen fra Rusland skal håndteres. I 2021 mente 82 pct., at Vesten burde øge dialogen med Rusland. I år er tallet nede på 46 pct.

Dertil kommer, at Vesten ifølge et stort flertal bør styrke både sin militære afskrækkelse og sanktionsregimet mod Rusland. Mest tankevækkende er at 64 pct. er enige i, at Rusland bør mødes med militær magt, selv hvis man risikerer eskalering.

Rapporten viser også, at 84 pct. af eksperterne mener, at Danmark bør bruge flere penge på forsvar. Hvorvidt der er politisk vilje og folkelig opbakning til at gå over 2 pct.-målsætningen, er indtil videre ren spekulation. Sikkert er det, at det bliver udfordrende at afveje forskellige hensyn og foretage de skarpe prioriteringer, der er nødvendige for at sikre retning i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Læs mere i den samlede afrapportering, eller gå bagom surveyet ved at kigge nærmere på spørgeskemaets udformning eller datasættet med tilhørende svarkategorier og variabelnavne.

Emner