13. september 2013

Nye prioriteter i amerikansk udenrigspolitik

Krigen i Syrien og præsident Barack Obamas problemer med at finde et samlet amerikansk svar på denne konflikt har afsløret, at det er vigtigt at kunne forstå de forskellige grupperinger i Kongressen, og at der er store bevægelser i disse grupper. Et årti med krig mod terror, finanskrise og global økonomisk lavkonjunktur har sat sine tydelige spor i den amerikanske debat om landets udenrigspolitik. Debatten er både akademisk og politisk og tydelig i de institutioner, der forvalter amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. USA står ved en skillevej og er på vej til at udbygge sit netværk af alliancer, baser og ambassader i Stillehavet. Diskussionen handler om, hvorvidt landet har brug for en ny strategisk ramme for sin udenrigs- og sikkerhedspolitik. Denne strategiske ramme kaldes også for The Grand Strategy.

Et amerikansk præsidentvalg giver ofte en særlig mulighed for at vurdere udenrigspolitiske grupperinger hos demokraterne og republikanerne. Denne rapport søger at belyse tre forhold i denne sammenhæng:

  1. Debatten om en ny amerikansk Grand Strategy.
  2. Baggrunden for USA’s sikkerhedspolitik i dag og en ramme for forståelsen af den.
  3. De væsentligste udenrigs- og sikkerhedspolitiske grupperinger hos demokraterne og republikanerne.

Disse forhold søges afsluttende belyst med udgangspunkt i danske udenrigsinteresser og sikkerhedspolitiske interesser. Rapporten er baseret på den politiske og akademiske debat om disse emner i medier og videnskabelige tidsskrifter. Desuden danner enkelte interviews grundlag for analysen.

Ikke nødvendigvis i den offentlige debat, men ved at analysere de udenrigspolitiske grupperinger, de enkelte kandidater trækker på, og hvordan disse grupperinger påvirker og former den udenrigspolitiske debat.