Nye militære spændinger i Nordatlanten og Arktis

Baggrundspapiret "Nye militære spændinger i Nordatlanten og Arktis" giver et overordnet indblik i de nye militære spændinger i Nordatlanten og Arktis samt de udfordringer, der følger heraf.

Rusland øger sin nordlige tilstedeværelse

Den russiske annektering af Krimhalvøen i 2014 har skabt militære og geopolitiske spændinger mellem Rusland og NATO-landene, der rækker langt ud over Østeuropa. Nordatlanten og Arktis er strategisk vigtige regioner for både Rusland og NATO, og her ses en gryende stormagtskonkurrence. Investeringer i nye baser, fly og ubåde har forbedret Ruslands evne til at operere i området. I USA og flere andre vestlige lande frygter man, at Nordatlanten er blevet en militærstrategisk åbning, hvor Rusland kan slå til mod NATO i en krisesituation. I de senere år har USA og visse andre NATO-lande været primus motor for, at denne åbning skal lukkes gennem nye kommandostrukturer, deployering af styrker og store militærøvelser.

Nye militære spændinger

Den nye militære udvikling kan have politiske konsekvenser. Forholdet mellem Rusland og NATO-landene kan forværres, hvis Rusland ser NATO-landenes forøgede militære tilstedeværelse som truende, og der kan opstå et unødvendigt våbenkapløb i Arktis og Nordatlanten. Øgede spændinger kan også få betydning for det velfungerende diplomatiske samarbejde i regionale institutioner såsom Arktisk Råd. En direkte militær konfrontation mellem Rusland og NATO er usandsynlig, men ikke umulig. Skulle det kommer dertil, har NATO-landene militære udfordringer. Grundlæggende kan Rusland true NATO’s forsynings- og kommunikationslinjer i Nordatlanten. Derudover kan Rusland true med fly- og missilangreb mod Nordamerika og Europa.

NATO-landenes militærstrategiske reaktion

NATO har hidtil forsøgt at løse de sikkerhedspoltiske udfordringer i regionen ved at fokusere på Nordatlanten, mens de enkelte arktiske NATO-lande (Canada, Danmark, Island, Norge og USA) har håndteret arktiske sikkerhedsspørgsmål uden for en NATO-ramme. Spørgsmålet er, om disse skillelinjer vil være nok til at undgå øgede spændinger og konflikt med Rusland fremover.

Dette baggrundspapir forklarer, hvordan og hvorfor Arktis og Nordatlanten igen er blevet et fokusområde for USA og andre NATO-lande, og hvilke politiske og militære udfordringer der følger deraf. Det beskriver, hvordan den militære udvikling siden den kolde krig har skabt nye udfordringer for NATO-landene, og hvordan de har reageret på disse. Dernæst beskriver det de specifikke militære operationer, som kan blive vigtige for Danmark, og hvilke udfordringer der følger for Danmark og rigsfællesskabet.

Baggrundspapiret er forfattet af Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet.

Læs hele baggrundspapiret her.