NATO’s fremtid - Pejlemærker for et nyt strategisk koncept

Baggrundspapiret ”NATO’s fremtid – Pejlemærker for et nyt strategisk koncept” beskriver, hvordan NATO fungerer, og hvad formålet med ”NATO 2030”-reformen er. Efterfølgende analyseres en række af de strategiske og politiske udfordringer, som NATO står over for frem mod 2030, og som skal adresseres i et nyt strategisk koncept. Afslutningsvist diskuteres Danmarks udfordringer og muligheder inden for NATO-rammen. Baggrundspapiret er forfattet af Lise Wiederholt Christensen, forsvarsanalytiker ved CMS.

NATO’s strategiske og politiske udfordringer

Efter en længere årrække, hvor øjnene primært har været rettet mod stabiliseringsindsatser og terrorbekæmpelse uden for NATO’s grænser, har forsvarsalliancen atter intensiveret sit fokus på militær afskrækkelse og kollektivt forsvar af Europa. Imidlertid er det ikke kun Rusland, der præger nutidens sikkerhedspolitiske landskab. NATO står over for en bred palet af udfordringer, der bl.a. omfatter Kinas voksende globale dominans, klimaforandringer, interne uenigheder om den politiske retning, vaklende støtte til det demokratiske værdigrundlag og den hastige teknologiudvikling. For at kunne imødegå de nye trusler og udfordringer har NATO iværksat et omfattende politisk reformprojekt under overskriften ”NATO 2030”, der inkluderer udarbejdelsen af et nyt strategisk koncept for det kommende årti. Det strategiske koncept fastslår NATO’s formål, kerneopgaver, sikkerhedspolitiske strategier samt målsætninger og blev sidst opdateret i 2010. Det nye strategiske koncept vil blive præsenteret på et NATO-topmøde i 2022.

Danmark i NATO

Den voksende strategiske konkurrence mellem USA, Kina og Rusland samt det øgede pres på den regelbaserede verdensorden forstærker vigtigheden af NATO som institutionel ramme for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Som baggrundspapiret belyser, vil prisen for NATO’s forsikringspolice stige i de kommende år, og det vil derfor blive både vanskeligere og dyrere for Danmark at være kerneallieret. Danmarks manglende opfyldelse af NATO’s målsætning om at anvende 2% af BNP på forsvarsudgifter vil fortsat afføde kritik fra både NATO og USA, hvilket udfordrer Danmarks politiske ambition om at blive anset som en troværdig, velanset kerneallieret. Baggrundspapiret kommer med en række bud på, hvordan Danmark kan bidrage til et stærkere politisk NATO gennem nytænkning, engagement og initiativ, herunder aktiv støtte til NATO’s Kinadagsorden og reform af NATO’s forsvarsplanlægningsproces.

Læs hele baggrundspapiret her.