Learning from the Ilulissat Initiative

I maj 2018 er det ti år siden, at repræsentanter for de fem arktiske kyststater (Canada, Danmark, Norge, Rusland og USA) og Grønlands hjemmestyre deltog i Ilulissat-mødet i Grønland. Learning from the Ilulissat Initiative undersøger, hvordan erklæringen blev til, og hvordan den har påvirket den eksisterende regionale orden i Arktis.

Arktis-diplomati strækker sig udover polarregionen
Arktis-diplomati er vigtigt, fordi det åbner muligheden for praktiske løsninger på regionale problemstillinger og reducerer potentialet for stormagtskonflikter i regionen.

De arktiske institutioner, såsom Arktisk Råd, besidder samtidig en indflydelse, der strækker sig udover polarregionen. Institutionerne tilbyder Rusland og vestlige diplomater en arena for diskussion af bredere ikke-arktiske spørgsmål.

Det regionale diplomatiske samarbejde er i stort omfang fortsat efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014, dels fordi Rusland har stærke økonomiske interesser i at fastholde en fredelig relation til de andre arktiske stater. De arktiske fora giver derfor beslutningstagere en sjælden mulighed for at influere en nøgleregion.

Ilulissat kan afspejle diplomatisk slagkraft
Mødet i Ilulissat var resultatet af et fælles dansk-grønlandsk initiativ og bliver ofte refereret som værende det mest prominente eksempel på succesfuldt Arktis-diplomati.

Forfatterne bag rapporten søger at skabe et grundlag for debatten omkring arktisk samarbejde (governance) og de fremtidige principper for Ilulissat-erklæringen, når Rigsfællesskabets arktisstrategi skal opdateres i 2018-2019.

Rapporten er skrevet af lektor, ph.d. Jon Rahbek-Clemmensen, Forsvarsakademiet og selvstændig konsulent, ph.d. Gry Thomasen.

• Download og læs hele rapporten