EU's teknologiske suverænitet: Mellem sikkerhed, marked og digitalisering

Bevægelsen fra en relativt samarbejdende verdenspolitik præget af globalisering til en mere konkurrencepræget verdenspolitik præget af stormagtsrivalisering betyder, at teknologiens relative betydning i international politik er stigende. Teknologisk suverænitet er derfor blevet en afgørende strategisk parameter for verdens lande, og den påvirker den globale politiske og økonomiske konkurrence samt de indenrigspolitiske relationer mellem staten, virksomhederne og borgerne. Den nye CMS-rapport ”EU’s teknologiske suverænitet: Mellem sikkerhed, marked og digitalisering” undersøger derfor, hvordan EU har begrebsliggjort teknologisk suverænitet og omsat det til politik og regulering på to vitale digitale områder: cybersikkerhed og AI. Rapporten er forfattet af Tobias Liebetrau (CMS), og er udgivet i samarbejde med DJØF Forlag.

Udfordringerne ved EU's teknologiske suverænitet
EU’s vej mod at indfri målet om teknologisk suverænitet er imidlertid brolagt med udfordringer. Det skyldes primært, at EU’s handlerum er begrænset af, at der ikke er enighed blandt medlemslandene om, hvad teknologisk suverænitet er, og hvordan det opnås, at afhængigheden af og presset fra USA og Kina er omfattende, og at den europæiske teknologiindustri langtfra er verdensførende på en række digitale kerneområder, hvor private virksomheder driver den teknologiske udvikling. Det efterlader EU’s ambition om teknologisk suverænitet med en række grundlæggende strategiske og politiske dilemmaer.

Implikationer for Danmark
For Danmark repræsenterer EU’s satsning på teknologisk suverænitet en accentuering af de strategiske konsekvenser, der følger af den intensiverede stormagtsrivalisering og teknologikonkurrence. De sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser af EU’s fokus på teknologisk suverænitet indgår dermed i en bredere stillingtagen, hvor Danmark bør afveje, hvordan EU’s målsætning om teknologisk suverænitet bedst bliver udfoldet, så danske hensyn til sikkerhed, forsvar, frihedsrettigheder, diplomati, erhvervsliv, industri og innovation bedst bliver vægtet og varetaget. Det kræver strategiske overvejelser over, hvad en national teknologipolitik bør fokusere på, hvordan sikkerheds- og forsvarspolitiske samt industri-, erhvervs- og innovationspolitiske overlap, muligheder og udfordringer udspiller sig, og hvordan forholdet mellem Danmark, EU, NATO og USA bliver påvirket.

Download rapporten "EU's teknologiske suverænitet: Mellem sikkerhed, marked og digitalisering".