Efter freden - Ukrainekrigens betydning for dansk og europæisk sikkerhed
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 er en epokegørende begivenhed i europæisk historie. Krigen er i fundamental modstrid med alt det, der i årtier har gjort Europa til et fredeligt kontinent, og den har vidtrækkende implikationer for dansk og europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Europæerne kan ikke længere tage freden for givet – Europa befinder sig i en ny sikkerhedspolitisk epoke med andre politiske dynamikker og logikker end i de fredelige årtier efter Den Kolde Krig. Samtidig må beslutningstagere og offentlighed nu forholde sig til, hvordan forsvars- og sikkerhedspolitikken skal indrettes, efter at der på et tidspunkt kommer en eller anden form for fred i Ukraine. Denne rapport giver derfor et bud på, hvad der sker efter freden.
Krigens implikationer
Med den nye situation i Europa sker der markante forandringer i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Danmark har afskaffet sit EU-forsvarsforbehold, Finland og Sverige har søgt om medlemskab i NATO og Tyskland har signaleret en grundlæggende kursændring i sin tilgang til forsvar og sikkerhed. Samtidig er Rusland blevet afkoblet i så vidt et omfang, at det har konsekvenser for verdensøkonomien, internationale energi- og forsyningskæder og den voksende globale konkurrence om magt og indflydelse.
Rapporten undersøger forandringerne og deres betydning gennem en række analytiske kapitler, som er skrevet af forskere og analytikere på Center for Militære Studier. De ser nærmere på områder og problemstillinger, der aktualiseres eller helt må gentænkes på grund af Ukrainekrigen. Det gælder NATO, Tysklands rolle i Europa, udviklingen i Arktis, Kinas positionering, sikkerhed i Afrika, den forsvarspolitiske kamp i Danmark, afskrækkelse i Østersøregionen, det danske forsvars militære udfordringer, folkeretlige aspekter af våbenleverancer til Ukraine, krigens nukleare dimension, militærteknologiske nybrud samt spørgsmålet om samfundssikkerhed.
Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik efter freden
Den umiddelbare vestlige respons på Ukrainekrigen har været præget af handlekraft og sammenhold. Samtidig bør man dog ikke undervurdere de uenigheder og konfliktlinjer, som skabes, i takt med at trusselsniveauet øges, udfordringerne bliver mere komplekse og kampen om ressourcer og politisk opmærksomhed intensiveres.
Danmark skal håndtere et øget internationalt pres om at kunne mere med hensyn til forsvar og sikkerhed – og derfor finde nye balancepunkter i alliancepolitikken, både i Europa og i det transatlantiske forhold. På nationalt plan er det en central opgave at sikre, at nye forsvars- og sikkerhedspolitiske initiativer kan implementeres på en måde, der finder den rette balance mellem langsigtet planlægning og løbende justeringer. Tiden efter freden kræver derfor ikke bare mere handling, nye prioriteter og flere ressourcer, men også̊ viden og strategisk tæft.