Amerikansk Arktis-politik i forandring - aktører og konfliktforståelser

USA har hidtil været afventende i relation til Arktis, men er nu slået ind på en mere aktiv kurs i sin arktiske sikkerhedspolitik. CMS Rapporten ”Amerikansk Arktis-politik i forandring – aktører og konfliktforståelser” undersøger, hvorfor det er tilfældet, hvilke aktører i USA, der driver den igangværende refokusering, samt hvilke muligheder det giver for Danmark og Rigsfællesskabet. På baggrund af analysen formulerer rapporten en række anbefalinger til, hvordan Rigsfællesskabet bedst kan positionere sig i forhold til USA’s fornyede Arktis-interesse. Rapporten er forfattet af vicecenterleder, seniorforsker Kristian Søby Kristensen og videnskabelig assistent Lin A. Mortensgaard ved Center for Militære Studier.

Ny kurs i amerikansk Arktis-politik

USA’s nye kurs i Arktis-politikken bygger grundlæggende på en revurdering af Arktis som en central arena for global stormagtsrivalisering med Kina og Rusland som strategiske konkurrenter. Hvor USA hidtil har forholdt sig tøvende til Ruslands militære oprustning i regionen og til Kinas synlige interesse for arktiske ressourcer, søruter og indflydelse, er USA’s forsvars- og sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis de seneste to-tre år kommet højere op på den politiske dagsorden i Washington. Forandringen ses bl.a. i fhv. udenrigsminister Michael Pompeos advarsel i 2019 om russisk oprustning og øget kinesisk tilstedeværelse i regionen samt i præsident Trumps kontroversielle tilbud om at købe Grønland i august 2019. De diplomatiske bånd til Grønland er samtidig blevet styrket med oprettelsen af et amerikansk konsulat i Nuuk og en råstofkortlægningsaftale i Sydgrønland.

Tre amerikanske konfliktforståelser

Blandt de aktører og centrale beslutningstagere i USA, som driver den igangværende refokusering af Arktis-politikken, og som samlet set udgør ”den amerikanske Arktis-koalition,” identificerer rapporten forskellige prioriteter, der udspringer af tre forskellige konfliktforståelser, hhv. om, i og på kanten af Arktis. Konfliktforståelserne repræsenterer tre opfattelser af, hvor og hvordan stormagtrivaliseringen i Arktis vil komme til at udspille sig, og udformningen og udmøntningen af USA’s Arktis-politik de kommende år vil derfor i vidt omfang afhænge af, hvordan disse konfliktforståelser bliver vægtet af den amerikanske Arktis-koalition. Det vil blive afgørende for den strategiske udvikling i regionen og dermed også for Rigsfællesskabets handlemuligheder.

Et åbent policy-vindue for Danmark og Rigsfællesskabet

Rapporten peger på, at USA’s fornyede sikkerhedspolitiske interesse fokuserer på dels arktiske ressourcer, dels på behovet for at forsvare USA’s nordlige flanke, men først og fremmest på at vise, at USA er en arktisk stormagt, som er, eller skal være, diplomatisk, økonomisk og militært til stede og engageret i Arktis. Det er derfor forventeligt, at USA vil opbygge kapaciteter i Arktis til afskrækkelse af Rusland og Kina, men USA’s forandrede Arktis-politik er endnu ikke institutionaliseret. Det betyder, at der for Danmark og Rigsfællesskabet er et åbent policy-vindue, som giver mulighed for at dagsordensætte egne prioriteter over for USA – særligt efter Joe Bidens overtagelse af præsidentposten i januar 2021. Rapporten formulerer derfor slutteligt en række anbefalinger til, hvordan Rigsfællesskabet bedst kan positionere sig i relation til USA’s fornyede Arktis-interesse.

Læs alle anbefalinger i rapporten, som kan downloades her.

Det tilhørende CMS Memo indeholder de mest centrale pointer og anbefalinger fra rapporten. Det kan downloades her.