Ph.d.forsvar ved Troels Gauslå Engell – Københavns Universitet

Center for Militære Studier > Nyheder > Ph.d.forsvar ved Troel...

29. november 2018

Ph.d.forsvar ved Troels Gauslå Engell

Interesserer du dig for diplomati i et sikkerhedspolitisk perspektiv? Troels Gauslå Engell’s ph.d.-afhandling tager os med helt ind i maskinrummer på FN’s Sikkerhedsråd, og giver nye perspektiver på de praksisser, som diplomater bliver guidet af i deres daglige arbejde i Rådet.

Tid og sted
Mandag den 3. december 2018 kl. 14.00 på Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Institut for Statskundskab, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K., lokale 4.2.26. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis kl. 14.00.

Resumé

Afhandlingen giver et perspektiv på FN’s Sikkerhedsråd set indefra. Det gør den ved at udforske de praksisser, som diplomater fra Rådets medlemslande bliver guidet af i deres daglige arbejde. Viden om disse praksisser er relevant, fordi de viser, hvordan Sikkerhedsrådet fungerer, og endnu mere fordi de har betydning for Rådets beslutninger, hvilket vil sige, at de har indflydelse på både den globale sikkerhedspolitiks form og indhold. Dette adskiller sig fra hvordan de mest almindelige teorier om international politik forstår internationale organisationer og diplomati. Den praksisteori, som afhandlingen benytter sig af, giver derfor mulighed for at udvikle en mere fintmasket indsigt i Sikkerhedsrådet.

Det overordnede forskningsspørgsmål er som følger: Hvilke praksisser guider diplomaterne i FN’s Sikkerhedsråds handlinger, og hvad er effekten på forandring i global sikkerhedspolitik?

Det korte svar er, at diplomaterne bliver guidet af gruppedannelse, meningsdannelse, og hierarkidannelse. Afhandlingen beskriver disse praksisser, inklusive hvordan de bliver brugt, varieret, formet, undgået, og udnyttet på andre måder. Derudover bliver praksisserne anvendt til en dybdegående analyse af de forhandlinger, der foregik i Sikkerhedsrådet i 2015-17, om hvordan FN skulle forholde sig til krisen i Burundi.

Anden del af svaret er, at diplomater over de seneste år har gjort menneskerettigheder til en ressource, de kan bruge til at påkalde sig kompetence. De har skabt både institutionelle ressourcer, for eksempel menneskerettighedsmekanismer og rapporteringskrav, og symbolske ressourcer, som for eksempel argumenter der kæder menneskerettighederne sammen med spørgsmål om international fred og sikkerhed. Disse ressourcer giver diplomater et sprog til at beskrive krisesituationer og formulere modsvar til dem på nye måder.