Ny artikel undersøger teknobureaukratiske praksisser i den humanitære sektor

Nye teknologiske løsninger bliver i højere grad anset som værende måden, hvorpå beskyttelse af flygtninge og tilliden til humanitære aktører kan forbedres. Men hvordan former teknobureaukratiske praksisser den internationale opfattelse af beskyttelsen af flygtninge?

Det internationale flygtningeregime bliver rystet i sin grundvold
En dyb politisk kamp omkring fremtiden for flygtningebeskyttelse ryster det internationale flygtningeregime i sin grundvold. Specielt hvad det betyder at stå til ansvar for FN’s 1951 Flygtningekonvention.

Indenfor den humanitære sektor, bliver strammere styringstilgange, den øgede læsbarhed af fordrevne befolkninger og mere effektiv ulandsbistand anskuet som at forbedre beskyttelsen af flygtninge, mens det samtidig øger tilliden til humanitære aktører, der står for selve beskyttelsen.

Med fokus på Flygtningehøjkommissariatets (UNHCR) brug af resultatbaseret styring, biometri og udgiftsbaseret interventioner (CBI’er), argumenterer forskerne for, at der bør være mere opmærksomhed på de måder, hvorpå teknobureaukratiske praksisser har formet  den internationale opfattelse af beskyttelsen af flygtninge.

Download og læs her: "UNHCR and the pursuit of international protection: accountability through technology?".