Ny artikel: Fingeraftryk og irisskanninger som voksende biomagtfaktor

Indhentning af biometriske data – fingeraftryk, irisskanninger og ansigtsgenkendelse – bliver en stadig mere udbredt praksis i UNHCR-regi.

Denne udvikling danner fundamentet for en ny artikel i Journal of Intervention and Statebuilding forfattet af seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen, der under titlen ’On Humanitarian Refugee Biometrics and New Forms of Intervention’ retter opmærksomheden mod konsekvenserne af UNHCR’s indhentning af biometriske data.

Det startede i begyndelse af 2000’erne som pilotprojekter i blandt andet Afghanistan og Tanzania. I dag er det officiel politik hos UNHCR at anvende biometriske data strategisk for at forebygge svindel med FN-midler, bidrage til mere detaljeret viden om flygtningestrømme og markant reducere behandlingstiden, når individers flygtningestatus skal vurderes. 

De omfattende registre, som i denne forbindelse skabes over verdens flygtninge, er dog ikke kun interessante for UNHCR. En række stater har eksempelvis udtrykt ønsker eller krav om adgang hertil, blandt andet Libanon, der argumenterer for retten til adgang til FN-data indsamlet på libanesisk jord.

Denne situation rejser en generel og hidtil ret overset problematik i forhold til UNHCR’s biometriske data, der i første omgang indsamles til beskyttelse af flygtninge, men som potentielt kan komme andre aktører i hænde. Vægter disse aktører – eksempelvis donorlande eller værtslande – egen national sikkerhed over beskyttelsen af flygtninge, vil registret kunne få en anden og større magtmæssig rolle, end det var UNHCR’s oprindelige intention.

Læs mere om udfordringerne ved denne voksende biomagtfaktor i artiklen her.