Kronik: Hvad Kina ønsker sig og ikke ønsker sig

I kronikken "Hvad Kina ønsker sig og ikke ønsker sig", skriver professor emeritus, Bertel Heurlin:

Kina ønsker ikke at optræde hegemonisk, hverken på det økonomiske, politiske, sociale, militære eller kulturelle plan. Kina ser tværtimod sig selv som et udviklingsland, hvor et stærkt demokrati og harmoni er på ønskelisten.

Konceptet for demokratiet skal ikke bestå af et ”rotation of power” princip, hvor regeringen kan afløses af en anden. Demokratiet skal heller ikke ændre på det kollektivistisk-sociale system, hvor individets rolle som politisk, økonomisk og social aktør er begrænset. Samtidig ønsker Kina heller ikke grundlæggende ændringer i det nuværende stat-marked-system, der fastholder statsmagtens afgørende rolle i styreringen af markedet.

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk ønsker Kina hverken at påvirke verdens øvrige lande med politiske projekter for verdens udvikling, eller at etablere militære blokke som NATO. Generelt ønsker Kina ikke at overtage USA’s rolle som hegemon.

I de kommende år vil Kina dog: ”kunne blive stillet over for pres fra det internationale system om enten at tilpasse sig den gældende verdensorden eller udfordre den. Kina fører her en dobbeltpolitik: Verdensordenen er gunstig for Kina. Derfor kan Kina ses som en status quo-magt. Men der er så meget, som Kina ikke vil som del af denne verdensorden, indenrigspolitisk som udenrigspolitisk. Derfor må Kina markere udfordringer: Her går grænsen for, hvor meget vi kan kapere.”, skriver Heurlin.

Læs hele kronikken i Jyllandsposten her