Hvordan påvirker konfliktforebyggelse som interventionistisk praksis statsadfærd?

Ifølge seniorforsker Katja L. Jacobsen og ph.d.-stipendiat Troels Gauslå Engell er intervention ikke et nedadgående fænomen. I stedet har fænomenet taget en anden form end de klassiske, store missioner.

Konfliktforebyggelse er intervention i nye klæder
FN's konfliktforebyggende missioner står ikke i modsætning til intervention, argumenterer Lindskov Jacobsen og Engell og peger på, at konfliktforebyggelse i stedet bør forstås som en særlig type af intervention.

Konfliktforebyggelse er intervenerende i den grad, at FN gennem monitorering og observation definerer en stat, uden staten har nogen mulighed for selv at være indover. Derfor fører konfliktforebyggelse også ofte til modstand fra den intervenerede stat, hvorfra konfliktforebyggelse ses som "early aggression".  

Modstand er dog ikke den eneste effekt. Gennem en kvalitativ undersøgelse af FN's konfliktforebyggelse i Burundi 2015-17, viser Lindskov Jacobsen og Engell, hvordan konfliktforebyggelse fører til en ændret statsadfærd og modificering af vold. Eksempelvis skiftede karakteren af vold i Burundi fra at være offentlig og synlig til at foregå i det skjulte.