CMS Forsvarskonference 2022

Det danske forsvar står i en helt ny situation efter Putins invasion af Ukraine 24. februar 2022. Sikkerhedssituationen i Europa er drastisk forværret. Krise, krig og militær spænding i dansk nærområde vil præge den sikkerhedspolitiske dagsorden de kommende år og sætte rammen for Vestens forsvarsplanlægning. Nationalt sættes den sikkerhedspolitiske ramme af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Med kompromisets budgetforøgelser står det danske forsvar over for et omfattende opbygnings- og udviklingsarbejde i en både ny og uforudsigelig sikkerhedspolitisk situation. Hvad er rammerne og udfordringerne knyttet til forsvarets fremtidige opbygning? Og hvad er de vigtigste strategiske emner i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik?

 

Disse og mange andre spørgsmål blev drøftet på Center for Militære Studiers årlige forsvarskonference, som d. 7. december samlede centrale aktører fra det forsvars- og sikkerhedspolitiske miljø i Danmark i Ingeniørernes Hus. Under overskriften " Europa i krig og nyt dansk forsvar” diskuterede beslutningstagere - civile såvel som militære - samt forskere, interesseorganisationer og civilsamfundsorganisationer, rammerne og udfordringerne forbundet med den fremtidige opbygning af forsvaret, såvel som afgørende strategiske emner i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Konferencen blev indledt af forhenværende forsvarschef Bjørn Bisserup, der talte om udfordringerne i dansk forsvarspolitik. General Bisserup understregede den udfordring der ligger i de mange forskelligartede opgaver forsvaret fortsat skal løse i en svær økonomisk situation og med betydelig usikkerhed om danske kerneallieredes positioner.

Derefter blev den første af konferencens fem paneldebatter indledt, hvor temaet var europæisk sikkerhedspolitik efter freden. De fire paneldeltagere - Cecilie Felicia Stokholm Banke (Dansk Institut for Internationale Studier), Katja Lindskov Jacobsen (CMS), Amelie Theussen (Forsvarsakademiet) og Peter Viggo Jakobsen (Forsvarsakademiet) – gav hvert deres perspektiv på betydningen af ukrainekrigen. 

Det andet panel var et skandinavisk panel bestående af Kjell Inge Bjerga (Institutt for forsvarsstudier, Oslo) og Magnus Christiansson (Försvarshögskolan, Stockholm). Panellet undersøgte de forskellige nordiske landes forsvarsplanlægning i lyset af krigen, med spørgsmål om landenes interne debatter, militære prioriteringer og potentielle udfordringer.

Efter frokost var det tid til at rette fokusset mod den danske forsvarsplanlægning med to paneler, der hver især havde forskellige aspekter af dansk forsvarspolitik for øje. Det tredje panel så på indkøb og implementering af nye militære teknologier, med et panel bestående af, Joachim Finkielman (Dansk Industri)), Henning Heiselberg (Security DTU) og Tobias Liebetrau (CMS). Det fjerde panel havde fokus på den personalemæssige dimension, og så på udfordringerne ift. rekruttering, uddannelse og fastholdelse. I panellet deltog Jasper K. Hansen (Centralforeningen for Stampersonel), Niels Tønning (Hovedorganisationen af Officerer i Danmark) og Karen Philippa Larsen (Kvindelige Veteraner).

Konferencen blev afsluttet med en forsvarspolitisk debat mellem repræsentanter for en række af folketingets partier, hhv. Carsten Bach (MF, Liberal Alliance), Christian Friis Bach (MF, Radikale Venstre), Lars Christian Lilleholt (MF, Venstre) og Bjarne Laustsen (MF, Socialdemokratiet). I debatten modereret af centerleder Kristian Søby Kristensen diskuterede politikerne Danmarks rolle i den nye sikkerhedspolitiske situation. De så på prioriteringer i det danske forsvar frem mod det kommende forsvarsforlig, fra indretning og organisering af forsvaret, til de mulige opgaver, der vil være relevante fremadrettet.

Emner