7. august 2020

Vesten og Rusland: Optioner for samarbejde i en krisetid

Siden Ruslands annektering af Krim har krisen mellem Vesten og Rusland været fastlåst. Krisen er karakteriseret af minimal dialog og mange spændinger og står til kun yderligere at blive forværret af ny våbenteknologi og øget politisk mistillid. Siden 2014 har Vesten vægtet afskrækkelse højere end mulighederne for samarbejde i sin håndtering af Rusland. CMS’ nye rapport ”Vesten og Rusland – optioner for samarbejde i en krisetid” analyserer på den baggrund, hvordan sikkerhedspolitisk dialog og engagement mellem Vesten og Rusland kan styrkes.

Vesten og Rusland i krise

Rapporten peger på tre konkrete udviklinger inden for det politisk-militære forhold, der bidrager til yderligere ustabilitet i Europa: 1. Våbenteknologiske udviklinger destabiliserer Europa. 2. Øget usikkerhed øger den militærstrategiske nytte af fleksibilitet. 3. Usikkerheden forbundet med den våbenteknologiske udvikling har konsekvenser på politisk niveau, hvor det skaber mistillid til modpartens intentioner. Disse tre kilder til usikkerhed forstærker hinanden. Mindre dialog, mindre våbenkontrol og færre tillidsbyggende mekanismer gør, at stabiliteten i Europa i dag i højere grad bygger på ren afskrækkelse. I fraværet af strategisk opmærksomhed og nye afspændende initiativer vil de tre udviklinger forværre krisen mellem Vesten og Rusland.

Vejen væk fra krisen?

Rapporten viser en potentiel vej væk fra en forværret krise. På baggrund af en kortlægning af potentielle politiske rum for samarbejde, fremhæver rapporten tre eksempler på mulige rum for samarbejde fremadrettet: 1) et fornyet fokus på våbenkontrol, 2) økonomisk samarbejde om udviklingen af Arktis og 3) nye uddannelses- og kulturpolitiske initiativer. 

Danske muligheder for at bidrage til afspænding

Rapporten kommer til slut med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan bidrage til at afspænde forholdet mellem Vesten og Rusland inden for de tre politiske rum: våbenkontrol, Arktis og Østersøområdet. Danske initiativer fungerer primært gennem Vestens tyngde og handlinger. Danske tiltag må derfor tage højde for de samarbejdsudfordringer, der stammer fra både Rusland og Vesten. Danmark er dog engageret i forskellige fora og ved at benytte denne plads ved bordet, så er det stadig muligt, hvis de organisatoriske midler og den strategiske opmærksomhed rækker til det, at Danmark kan sætte konkrete tiltag på den internationale dagsorden.