Mars på Jorden

I 2014 ophørte NATO’s ISAF-mission i Afghanistan. Operationerne i Afghanistan har været skelsættende og definerende for dansk landmilitær magt og for den danske hærs transformation. Ruslands ageren i Ukraine og ISIS’ opblomstring i Mellemøsten sammenholdt med en vestlig strategisk tvivl om nytten af landmilitær magtanvendelse betyder for den danske hær usikkerhed med hensyn til fremtidens opgavekompleks, og hæren befinder sig i et betydeligt krydspres. Derfor undersøger denne rapport betingelser og udfordringer for fremtidig brug af dansk landmilitær magt.

Landmagt vil også i fremtiden være et væsentligt element i international politik og i global magtanvendelse. Hverken globale konfliktdata eller globale trends for indretningen af militære styrker tyder på en fremtid, hvor landmilitære styrker vil være uden betydning. Landmagts evne til at kunne kæmpe om, indtage og forsvare territorium og kontrollere befolkninger vil også i fremtiden præge staters tanker om konfliktløsning og anvendelse af militær magt. Men hvordan og med hvilke konsekvenser for den fremtidige indretning af dansk landmagt?

Denne rapport analyserer de omgivelser hvori dansk landmagt fungerer, og udfolder tre områder af særlig betydning: missionstendenser, partnerlande og internationalt samarbejde samt økonomi og teknologi. Disse tre områder udgør rammer, der tilsammen både definerer og udfordrer dansk brug af landmilitær magt. For det første tyder tendenser for operationstyper på, at evnen til at bidrage til konventionelle kampoperationer og krisestyringsoperationer såvel som langsigtede stabiliseringsoperationer fortsat vil have strategisk relevans, og tilsammen udmønter det sig i en efterspørgsel efter bredt anvendelige styrker i højt beredskab. For det andet medfører generelt reducerede kapaciteter i Europa en øget efterspørgsel efter danske bidrag til internationalt samarbejde – netop om internationalt sammensatte styrker på højt beredskab, der skal kunne bidrage til alle typer af operationer. For det tredje betyder langsigtede tendenser i sammenhængen mellem teknologi og økonomi, at forsvarsbudgetter udhules af stadig mere højteknologiske og dyrere militære systemer. Det sætter i særdeleshed mindre landes militære kapacitet under pres.

Tilsammen medfører disse rammevilkår alvorlige udfordringer for de fremtidige betingelser for dansk landmagt, og derfor sammenfatter rapporten sin analyse i tre paradokser: uforudsigelighed, risikabel militærteknologisk udvikling og stigende efterspørgsel kombineret med faldende udbud. Som ægte paradokser producerer de udfordringer, der ikke kan løses, men kun afbødes eller behandles. Hvordan man forholder sig til de tre paradokser, vil være en væsentlig del af den fremtidige danske forsvarspolitik og den strategiske dialog om indretningen af dansk landmilitær magt.